Praktisk

Materiale til jeres hjemmeside, pressefotos og praktisk info



Husk at kreditere fotografen 

Workshop-tekst:

Træd ind i alfernes magiske verden med forfatter Gunvor Ganer Krejberg


Til denne magiske workshop skal vi bygge små fantastiske alfehuse af alverdens naturmaterialer. Mens vi bygger, vil Gunvor læse højt fra den første bog i serien om alfepigen Mirja, MIRJA 1 - De nye vinger.


Kom og vær med til en sjov og lærerig dag, hvor vi kombinerer kreativitet og hygge med magiske historier!


OM BØGERNE: Serien om Mirja er en eventyrlig fortælling om venskab og mod, om frygt og usikkerhed, og om at finde sin egen styrke - også når man ikke føler sig helt som de andre. Anden bog i serien fik en Orlapris i 2018. Du kan naturligvis låne bøgerne her på biblioteket.


Anbefalet alder: 6-12 år + deres voksne

Pressefotos til download

Praktisk info

Lokalet

Vi får brug for et lokale med god plads til alle (også de voksne). Lokalet indrettes med et eller to fællesborde. Alternativt kan flere små caféborde også bruges. Vær obs på, at der skal strøm til limpistolerne uden at vi falder i forlængerledningerne ... Derudover får vi brug for et bord med god plads til at lægge materialerne frem. 


Varighed

Familieworkshoppen tager 120 minutter - inklusiv en kort madpakkepause til dem, der har brug for det (det er dog sjældent, at de vil). En skoleworkshop tager 90 minutter. 


Deltagerantal:

Ved familieworkshop vil jeg anbefale max. 40 deltagere (børn+voksne), men det endelig antal afhænger allermest af rummets indretning. Er det en skoleworkshop anbefaler jeg 1 klasse pr. workshop, medmindre vi aftaler andet. 


I må meget gerne sørge for: 

- limpistoler (1 pr. barn)

- rigeligt med limpatroner

- forlængerledninger

- masser af affaldspap, som vi kan bygge af

Alle øvrige materialer medbringer jeg.


Ankomst

Jeg ankommer cirka 30 minutter før workshoppen og vil meget gerne have et par ekstra hænder til at bære ind fra bilen. I behøver til gengæld ikke stille med en hjælper til selve workshoppen, men kig endelig forbi, byg med og fornem den fantastiske stemning, der breder sig. 


Som en anden rockstjerne ... 

 ... vil jeg elske, hvis der står et glas koldt vand til mig - og skulle I planlægge at diske op med en sandwich eller lignende, så spiser jeg gerne fisk, men helst ikke kød ...